Styr på vinkælderen…

Vi har brugt lørdagen på at få styr på vinkælderen – sorteret og ført ind i InVintory, som er en (for os) ny app, som fungere super godt til at holde styr på vinen på hylderne.

Det meste vin vi har, er købt på vores ferier i Italien, Frankrig, Østrig og Kroatien.

I appen kan man registrere sine reoler og kasser, så man kan se lige præcis, hvor en bestemt vin ligger henne i reolen eller i en kasse.

Nu er det hele ført ind i appen med korrekte årstal og det hele, så nu har vi også styr på det der skal drikkes snart og det der kan ligge i flere år endnu.

Entrecote på en mandag…

Vi fik lyst til lidt hygge, så i dag blev det til entrecote med et glas rødvin til 😉

Da vi ikke har drukket så meget vin de sidste par år, har vi flere flasker i kælderen, hvor vinduet for hvornår de er gode er ved at lukke, så der bliver nok drukket lidt mere vin end normalt her på matriklen. Denne er den sidste af 6 flasker vi købte i italien tilbage i 2018.

En god entrecote går man aldrig galt i byen med – sammen med gitterkartofler og bearnaise 😛