Sidste grillmiddag inden afrejse

Så er ferien ved at være slut – den er godt nok gået hurtigt!

Under låget kom et fad med løg, champions, cherrytomater, rød peber og hjemmelavede mungbønnespirer…

Der røg nogle bøffer af oksemørbrad på risten hvor “løgblandingen” kom ovenpå og de blev serveret til resten af Olsens coleslaw og den sidste sjat pastasalat…

Nu sætter vi kursen mod Bayern igen hvor vi skal hjem og pakke alt vores nye grill-grej ud 😉

VIP medlemskab af weberklubben.dk

Vi har opgraderet vores medlemskab af weberklubben.dk til VIP.

Ved opgradering til VIP medlem, kan man købe 3 forskellige pakker.

Vi har købt “Den store VIP pakke” der indeholder den nye Weber Style Kokkekniv og Urtekniv, et weberklubben grillforklæde og cap.

Vi kunne heller ikke stå for weberklubbens mascot, så den måtte vi da også have med. Han skulle efter sigende holde øje med dine grillerier og sikre perfekt grillning hver gang 😉

Burger

I dag skal det gå lidt stærkt, så den står på hjemmelavet burger. Burgerbollerne har vi fra sidste uges grillerier, så der skal bare laves bøffer.

Først smøres den varme rist med lidt olie, så bøfferne slipper lettere.

På med bøfferne.

Lidt bacon skal der også til…

Til sidst kommer der en skive ost på bøfferne, som varmes et par minutter under låget.

Så er der hjemmelavet burger. Velbekomme.

Spareribs

Idag står den på endnu en klassiker, nemlig spareribs.

Først laves en god omgang coleslaw efter opskrift fra “Den Skaldede Kok, Grill med gnist og glød”.

Spareribs’ne er først blevet kogt og nedkølet, herefter har vi marineret med grill sauce, sennep & honning og peanut butter.

Til forret laver vi tigerrejer i lidt olivenolie med hvidløg og chili.

De fik vist lige rigeligt på grillen, men smagte nu meget godt 😉

Så er der spareribs. Der er desværre kun 1 til hver, så der kommer et par pølser på som backup 😉

Mere laks og et par svinemørbrad

Man kan godt blive afhængig af hjemmerøget laks… Konen er normalt ikke til fisk, men efter at have smagt den hjemmerøget laks vi lavede i sidste uge, kan hun ikke få nok. Så idag er vi på stranden, hos fiskemanden, for at hente mere laks.

WSM’en tændes mens laksen gøres klar.

Laksen saltes og tørres.

Der blæser noget kraftigt idag, så der skal flere briketter på for at holde temperaturen oppe, derfor kigger vi lige hurtigt til laksen.

Så blev laksen færdig og der dufter af røget laks og hvidløg i hele hytten nu… Uhhhmmm…

Dancook’en tændes også idag – vi skal jo også have aftensmad. To stk. svinemørbrad krydres med parmasanost og revet citron.

Herefter “pakkes” de ind i parmaskinke.

Vi prøver at ligge dem i en foliebakke, da parmaskinken normalt hænger godt og grundig fast i risten.

Uhmmm, så er de næsten klar. De får lige 5 min direkte på grillen til sidst.

Tilbehøret består endnu en gang af pastasalat…

plus en omgang kartoffelsalat og kartoffelbåde.

Til slut er der Ryå is (hasselnød og jordbær) med friske jordbær og flødeskum 😉

Lækre saftige kyllinger

Der var kylling på menuen til aften…

En med karry og en med salt og peber…

Kyllingerne kom på spyd og i rotisseriet med en drypbakke under hvor vi fyldte lidt vand i…

Hold nu op hvor blev de gode! De blev serveret med en slat kartoffelsalat fra i går, pastasalat og vi havde lavet en bakke med kogte kartofler og frosne grøntsager der kom med i grillen den sidste halve times tid, vi fik også en lille sjat Jensens whiskysauce dertil 🙂

Pølsedag

Idag er det store pølsedag. Vi skal have en masse forskellige pølser på grillen.

Der er almindelige grillpølser, italienske grillpølser, sydafrikanske krydderpølser, ostegriller, brunch pølser og spyd med chorizo pølse, cherrytomater og champions. Selvfølgelig skal vi også have Bente’s kartoffelsalat dertil.

Vi skal prøve noget nyt…

Vi laver indbagte pølser med sennep, bacon og grillpølse. Opskriften har vi fra vores nye bog, “Kul på Weber“.

10-15 minutter under låget ved indirekte varme.

Det er forresten første gang vi bruger kulbakkerne til briketterne, hvilket er ret smart da vi bagefter skal grille ved direkte varme og så kan man bare flytter rundt på kulbakkerne efter behov.

Når de indbagte pølser er færdige flyttes kulbakkerne ind på midten og vores pølser grilles ved direkte varme.

Til dessert skal vi have friske jordbær på marengsbund og med flødeskum på toppen.